Spar -30% på FjällRäven Keb bukser til herre - Se dem her ×

Fluer

For de fleste fluefiskere er det ikke bare nok med en flue, men en flueboks der indeholder mange forskellige fluer, så der både på selve fiskedagen kan skiftes mellem fluerne, men også tilpasser efter sæson og fisketype. Derfor har vi hos OUTDOORXPERTEN.dk også et stort og bredt udvalg af forskellige fluer til alle fisketyper og fiskeri under alle sæsoner. 

Lystfiskeri med fluestang afviger lidt fra almindeligt fiskeri med spinne- eller pirkestang. Her er det ofte de små detaljer som gør forskellen om der kommer fisk på fluen, og fluens farve, størrelse udformning eller materiale kan være afgørede. Derfor vælger mange fluefiskere også af skifte mellem flere fluer under fisketuren. 

Vores sortiment består både af topkvalitet laksefluer fra FrödinFlies, Vision og FuturFly, som både har mange forskellige typer, størrelser og et hav af farvekombinationer. Disse fluer kan naturligvis også være effektive til fiskeri i åen efter havørred, større geddefluer til søfiskeriet og havørreder på kysten.

Læs mere >>
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 78

Faldende orden
Side
pr. side

Rørfluer & krogfluer

Der findes flere typer af fluer, som både har fordeler og ulemper. Overordnet skelner man mellem fluer bundet på rør og fluer bundet på krog. 

Den mest udbredte og mest traditionelle måde er at binde fluer på krog. Her er materialerne bundet direkte på krogskaftet. Til fiskeri herhjemme er krogfluer mest anvendt til kystfluer, geddefluer og små tørfluer samt nymfer og vådfluer. En af fordelene er, at man kan få nogle meget flotte og naturtro fluer.

Rørfluer er, som navnet antyder, bundet på rør. Her føres linen igennem rørfluen, hvorefter man binder en krog på. I Danmark anvendes mest i åen til lakse- og havørredfiskeri. Fordelen er blandt andet, at man kan skifte krog, hvis den bøjer eller bliver sløv - uden at skulle skifte flue. Derudover er det med rørfluer muligt at fiske med trekrog. 

Fluer til lakse- og havørredfiskeri

De typiske fluer til de danske lakse- og havørredåer er ofte rørfluer med en lang vinge og et fronthackel (med andre ord en lang, slank profil og en tykkere, busket krop). Disse fluer er ofte enten farvefyldte eller domineret af sort. Der er desværre intet facit hvad angår fluevalg, men der er nogle generelle tommelfingerregler. Tidligt på sæsonen, hvor der ofte er høj vandstand og uklart vand, kan det være effektivt med store fluer, som kan skubbe vand og være lettere for fisken af se. Senere på sæsonen, hvor der kan være lavt og klart vand, er det ofte mere effektivt med små fluer i rolige farver.  

© 2015 Outdoorxperten.dk. All Rights Reserved.