Stanley
Stanley
Hvad er det vigtigste for dig, når du køber en termokop eller en termokande? Er det prisen? Er det designet? Eller er det evnen til at holde kaffen varm i lang tid? For os er det det sidste. For hvad er en billig termokande værd, hvis den ikke kan holde noget varmt? Ikke meget, og slet ikke når du har gået og glædet dig til den varme kop kaffe hele dagen.
Det er nok netop derfor, Stanley har opnået så stor succes, som de har. I mere end 100 år har virksomheden nemlig produceret nogle af de bedste, mest varmeisolerende og holdbare termokander, termoflasker, termokrus og termokopper nogensinde. Måske har du endda set den ikoniske grønne termokande hjemme hos en af dine bedsteforældre. De var nemlig også populære dengang.
I dag bruges Stanley termoprodukter flittigt af friluftsfolk og outdoorentusiaster verden over. Produkternes evne til at holde på varme og kulde er nemlig uovertruffen, og det er guld værd, når du er ude i det fri. Både til at holde morgenkaffen varm og drikkevandet koldt i løbet af dagen.
Siden virksomhedens spæde start er sortimentet gået fra den genkendelige grønne termokande til nu også at omfatte drikkedunke, termokrus, lommelærker, madopbevaring og kølebokse. Alt sammen baseret på den velkendte Stanley termoeffekt, der i så mange år har sikret varm kaffe og te til os selv og vores gæster.
Vi er selv loyale tilhængere af Stanleys produkter, og derfor har vi selvfølgelig sørget for, at du kan få fingrene i dem hos os. Find et udvalg af bl.a. Stanley termokander, Stanley termokrus, Stanley termokopper og Stanley kølebokse i forskellige størrelser og farver her på siden.
Stanley vakuum-termofunktion
Vi skal tilbage til 1913, da den første Stanley termokande blev opfundet og lanceret. Det var William Stanley Jr., der fik den gode idé at kombinere den effektive isolering fra vakuum med styrken fra stål til et helt nyt og innovativt produkt, der faktisk ændrede måden, vi indtog varme drikke på.
Vakuum-isoleringen fungerer ved, at der er to lag stål, et ydre og et indre, med luft imellem. Luften imellem er så tætpakket, at den står helt stille, og det er det, der skaber den effektive isolering. Det er faktisk præcis den samme måde, de bedste oppustelige liggeunderlag isolerer på – ved hjælp af stillestående luft mellem dig og underlaget.
Selvom vakuum-isoleringen er meget udbredt i dag, så er Stanleys produkter stadig nogle af de allerbedste af sin slags. I toppen finder du også brands som Camelbak, Lifeventure, Primus og Yeti.
Stanley termokrus sparer miljøet for engangsplast
I den tid, vi lever i, er miljøhensyn og bæredygtighed et uundgåeligt emne, om vi vil det eller ej. Hvis du er, som friluftsmennesker er flest, går du formentlig også højt op i at respektere naturen. Stanley termoprodukter hjælper på flere måder:
- Du behøver kun bruge energi på at koge vand én gang, da det holder sig varmt hele dagen
- Du sparer miljøet for engangsplast ved at tage to-go-kaffen med i din Stanley termokop
- Du får et produkt, der kan holde i generationer, hvilket mindsker CO2-udledningen i forhold til produkter, der skal udskiftes ofte
- Termoprodukterne er lavet i 18/8 rustfrit stål, der er et af de mest genanvendelige materialer, der findes
- Stanley tilbyder 25 års garanti på deres produkter og forhandler reservedele, så du kan reparere i stedet for at smide ud
- Stanleys ejervirksomhed, PMI Worldwide, har inkorporeret en lang række bæredygtighedstiltag, som du kan læse om på deres hjemmeside
Når du køber termoprodukter fra Stanley, støtter du altså samtidig en bæredygtighed virksomhed, hvis vision er at gøre en forskel for vores natur og vores planet.
Et bredt sortiment af Stanley produkter
Som før skrevet, startede Stanley ud med den grønne termokande, men i dag består deres sortiment af en masse produkter med termoeffekt.
- Stanley termokander og termoflasker, der kan holde varme væsker varme i op til 40 timer og kolde væsker kolde i op til 35 timer
- Stanley termokrus og termokopper, der holder temperaturen på din kaffe stabil og som ikke drypper, når du lægger dem i tasken
- Stanley food jar, der er perfekt til at opbevare og transportere varm mad som f.eks. suppe og gryderetter
- Stanley kaffebrygger, der giver dig mulighed for at nyde en kop friskbrygget filterkaffe på dine ture ved hjælp af varmt vand fra din Stanley termokande eller kogt over stormkøkken
- Stanley lommelærke i rustfrit stål og BPA-fri plast, der giver dig mulighed for at nyde en lille varmende tår, når du er ude i det fri, og med fastgjort låg, der ikke bliver væk
- Stanley kølebokse, der ved hjælp af den solide stålkonstruktion og vakuum-isolering holder din frokost varm eller kold i rigtig mange timer
Alle Stanleys termokander kommer med indbygget kop i låget, så du får den mest kompakte løsning, der ikke lækker.
Shop Stanley online i dag
Om du er på udkig efter en termokande til frokostpausen på byggepladsen, til fisketuren eller jagten, et termokrus til din to-go-kaffe om morgenen eller til at transportere varm kaffe i vandrerygsækken, eller en termoflaske, der kan holde dit daglige vandindtag oppe ved at sikre dig koldt drikkevand hele dagen, er du velkommen til at kigge i vores sortiment og finde din nye bedste termoven for livet.