Jack Wolfskin Telte
Jack Wolfskin telte
Når det kommer til outdoorudstyr og vigtigheden af de forskellige ting, ligger et telt meget højt på prioriteringslisten. Om du skal på vandretur, overnatte i haven eller på, er et telt uundværligt. For selvom det sagtens kan lade sig gøre at finde sheltere rundt omkring i Danmark, er langt de fleste omfattet af først til mølle-princippet, og derfor kan du altså ikke være sikker på, at du altid kan få en shelterplads, når du vil. Derfor bør du altid have et telt med dig.
Her på siden har vi massevis af telte i forskellige størrelser og modeller. Teltene fra Jack Wolfskin er i høj kvalitet, og du kan helt sikkert finde et Jack Wolfskin telt, der opfylder dine behov. Læs meget mere om valg af telt herunder.
Fri teltning – hvor og hvordan?
I løbet af de seneste par år er der i Danmark blevet åbnet op for flere steder, du må slå telt op uden tilladelse. Faktisk findes der i dag mere end 275 statsskove, hvor du må sætte pløkker i jorden. Der er dog nogle regler, som skal overholdes i forbindelse med fri teltning:
- Du må kun overnatte én nat samme sted.
- Du må maksimalt slå to telte op det samme sted.
- Teltene må ikke være større end tre-personers telte.
- Åben ild må kun tændes på indrettede bålpladser.
- Du må kun anvende feltkøkkener, hvor brænderen er lukket inde, f.eks. Trangia eller Primus.
- Du skal altid rydde op efter dig, når du forlader pladsen.
- Støjende adfærd er forbudt.
Du kan læse alle reglerne og se en oversigt over alle skove med fri teltning på Naturstyrelsens hjemmeside. Derudover finder der konceptet ”Brug min baghave”, hvor private lejer eller låner deres baghave ud til vandrere og andre, der har brug for et sted at overnatte.
Kort sagt er der altså rigtig gode muligheder for at finde et sted at slå telt op, når du er på tur, og derfor er det altid en god idé at have et telt med dig. Hvilket Jack Wolfskin telt, du skal vælge, kan du læse mere om i næste afsnit.
Forskellige typer telte
Måske har du været på teltjagt i noget tid og indset, at der findes et hav af forskellige modeller at vælge imellem. Er du lidt i tvivl om, hvad du skal gå efter? Så lad os opridse de fire primære telttyper for dig her:
- Tunneltelt: Et tunneltelt slås op med to eller tre teltstænger, der sidder parallelt af hinanden. Tunneltelte har ekstremt god pladsudnyttelse og kan ikke stå uden pløkker. Til gengæld er de nemme at slå op og vejer ikke ret meget, så de egner sig rigtig godt til vandreture.
- Kuppeltelt: Et kuppeltelt er som regel helt firkantet, hvis du ser det oppefra, og består typisk af to buer, der krydser hinanden. Dette skaber enormt god stabilitet i vinden. Kuppelteltet vejer dog mere end f.eks. tunnelteltet og er desuden lidt mere besværligt at slå op, da det både har et indertelt og oversejl.
- Geodætisk telt: Et geodætisk telt er mest anvendt til ture og ekspeditioner til steder med mere ekstreme vejrforhold, f.eks. i bjergene, og derfor er det ikke den mest populære telttype blandt den gennemsnitlige outdoorentusiast. Teltet er ekstremt stabilt på grund af dets komplekse konstruktion.
- Spidstelt: Et spidstelt omtales også som et tipitelt, og er, som navnet indikerer, et højt og spidst telt. Et spidstelt består typisk af ét stort rum, hvilket gør det egnet til mange mennesker på f.eks. skoleture eller spejderlejr. Ulempen er dog, at det hverken er særlig stabilt i vinden, og at det vejer en hel del. Derfor er det primært brugt på bilture.
Inden for disse fire kategorier findes der selvsagt en masse forskellige typer og størrelser, lige fra små solotelte, der er perfekte til vandreturen, til kæmpestore familietelte til campingturen. Når du kigger på telt, så tænk over, hvad det primære formål er, og hvad teltet oftest skal bruges til. Skal der være vinduer, opholdsareal, flere kabiner eller fast bund? Og skal teltet kunne stå fast i mange dage i træk, eller er det vigtigere, at det er hurtigt at slå op og pille ned – og at du kan gøre det alene?
Jack Wolfskin telte er perfekte til outdooraktiviteter og hyggelige ture ud i det fri. Det er aldrig en dårlig idé at købe udstyr fra et brand, der har beskæftiget sig med outdoorudstyr i mere end 30 år.
Jack Wolfskin telte i forskellige materialer
Når det kommer til telte, er materialet ikke uvæsentligt. Du vil typisk se, at et telt er produceret i et af disse fire materialer:
- Nylon
- Polyester
- Bomuld
- Polycotton
De to sidste vejer en del og er derfor ikke særlig egnede til ture, hvor du skal bære rundt på teltet. De er de to første til gengæld.
Nylon er ekstremt slidstærkt og vejer ikke ret meget. Derfor er det ideelt til vandreture, hvor du gerne vil spare på grammene. Nylontelte er dog også typisk de dyreste, så hvis du kun er afsted sjældent, er det måske ikke nødvendigt at ofre penge på. Mange nylontelte er behandlet med silikone, hvilket gør teltet vandtæt. Til gengæld er det sart over for UV-stråler.
Polyester er det billige alternativ til nylon, men vejer til gengæld også næsten det dobbelte. Det er en relativt slidstærkt og modstår UV-stråler væsentligt bedre end nylon. Skal du afsted i en periode med risiko for regn, gå da efter et polyestertelt med PU-belægning, da dette øger vandtætheden.
Køb Jack Wolfskin telte på e-mærket webshop
Hos OutdoorXperten er vi stolte bærere af det flotte e-mærke, der er din garanti som forbruger for en tryg og sikker online shoppingoplevelse. Derfor kan du helt bekymringsfrit købe dit outdoorgrej hos os. Du finder desuden et stort udvalg af tilbehør til teltturen, f.eks. soveposer, liggeunderlag og imprægnering.