Jack Wolfskin
Jack Wolfskin
Det tyske mærke, Jack Wolfskin, har siden 1981 forsynet store dele af verdens befolkning med tøj og udstyr til outdoor og friluftsliv. Brandet designer, producerer og forhandler alt lige fra sportstøj og løbesko til outdoor toilettasker og udstyr til vandreture. Her hos Outdoorexperten.dk er vi vilde med Jack Wolfskin, og derfor har vi inkluderet en masse af deres produkter i vores sortiment, så du kan få lige så stor glæde af det som os.
Jack Wolfskin leverer tøj og udstyr til de aktive og til dem, der elsker at være ude i naturen. Om du er løber, hiker eller bare holder af en skøn gåtur i det dejlige vejr, finder du godt udendørsgrej fra Jack Wolfskin, der i øvrigt laver sager til både børn og voksne. Tag et kig i vores sortiment, læs produktbeskrivelserne, og køb ind til dit næste eventyr. Vi leverer inden for 2-5 hverdage, og så er vi e-mærkede, så du altid kan shoppe trygt og sikkert.
Jack Wolfskin er eksperter i outdoor
Det er svært at komme udenom Jack Wolfskin, når vi snakker brands, der gør det rigtig godt inden for herre- og dame outdoortøj og -udstyr. Ikke nok med, at kvaliteten er helt fantastisk, så er der fuld drøn på funktionaliteten og ikke mindst designet. Det behøver altså hverken være kedeligt eller kikset at være praktisk og komfortabel.
Blandt nogle af Jack Wolfskins lækre produkter, finder du:
- Vandrerygsække
- Sommer- og vinterjakker
- Vandrestøvler
- Fritidssko
- Huer og handsker
- Sweatre og trøjer
- Sportstøj
Flere af Jack Wolfskins produkter har patenterede og innovative funktioner, der giver en ekstra dimension til funktionaliteten. Eksempelvis gør Jack Wolfskin Short System Zip-systemet det muligt at lyne en fleecetrøje ind i en Jack Wolfskin skaljakke, så du får mere varme, bedre isolation og større fleksibilitet i produkterne.
Derudover har Jack Wolfskin udviklet deres egen Texapore-membran, der giver effektiv vejrbeskyttelse mod både vind og vand. Hvis du vil have value for money, maksimal komfort og ultrahøj funktionalitet, så er Jack Wolfskin mærket for dig!
Forskellige kollektioner til forskellige formål
Outdoor og friluftsliv kan betyde mange ting, og der er stor forskel på, hvordan vi mennesker ynder at bruge naturen. Nogle bestiger stejle bjerge og sover i telt i snestorm, andre løber ture i skoven. Nogle tager på vandreture i sommermånederne, og andre går en lille gåtur hver dag. Om du er til det ene eller andet, har Jack Wolfskin tænkt på dig. Derfor har de udviklet forskellige kollektioner, der tjener hvert deres formål i forhold til dit udendørs aktivitetsniveau.
Active Outdoor-kollektionen er udviklet til dig, der dyrker sport udendørs hele året – herunder vintersport. Tøjet er åndbart, så du ikke overopheder, men isolerer samtidig, så du kan holde på varmen. Derudover er det lavet til effektivt at kunne modstå vind og vand, så du holder dig tør hele dagen.
Athletic Outdoor-kolletionen er knap så varm, men til gengæld mere fleksibel end Active Outdoor. Den er f.eks. ideel til dig, der elsker at løbe og gerne gør det både sommer og vinter. Her er materialerne lette og fleksible, og produkterne multifunktionelle, så du kan tilføje og fjerne lag efter temperaturen.
Everyday Outdoor-kollektionen er til dig, der bare rigtig godt kan lide at være ude i naturen, men stadig gerne vil se stilet ud. I denne kollektion er fokus på, at tøjet skal være anvendeligt i hverdagen, men selvfølgelig være åndbart, fleksibelt, vind- og vandafvisende og behageligt at have på, så du rent faktisk kan bruge det til at tage på dagsture. Tøjet fra Everyday Outdoor kan bruges året rundt, men er ikke til ekstreme vejrforhold.
Som du måske kan fornemme, har Jack Wolfskin tænkt på det hele, og intet er overladt til tilfældighederne. Forskellige produkter og materialer tjener forskellige formål, men med den store fleksibilitet og mange multifunktionelle produkter kan du bruge produkterne, så de passer til lige præcis dit behov.
Vi har de bedste mærker til friluftsliv
Her hos Outdoorxperten.dk er vi store friluftsentusiaster, der elsker naturen og alt det, den har at byde på. Men det er altså bare nemmere at nyde en dag i det fri, hvis man har det rette udstyr med og tøj på. Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, siges det. Og det er vi sådan set enige i.
Det behøver slet ikke være så svært; pak en rygsæk med lidt ekstra tøj, en Trangia eller Primus, en madpakke, pulverkaffe og drikkedunk, gå udenfor din hoveddør, og begynd at gå. Hvis du bor i nærheden af et natursmukt område, kan du med fordel bevæge dig i den retning, men vi garanterer dig, at hvis du bare går, så vil du opdage ting og steder, du aldrig før har lagt mærke til. Når du har brug for pause, kan du slå dig ned og nyde din madpakke og en kop te eller kaffe med den smukkeste udsigt over vand, marker eller skov. Det er stærkt vanedannende!
Udover Jack Wolfskin forhandler vi også kendte brands som Fjällräven, Haglöfs og mange flere. Find dit nye telt, en ergonomisk vandrerygsæk, vandrestøvler eller uldsweater her på siden, og lad os klare resten.