Haglöfs

Haglöfs er et anerkendt svensk outdoorbrand med over 100 års erfaring i at udvikle funktionelt, slidstærkt og bæredygtigt udstyr til friluftsentusiaster. Uanset om du står overfor en krævende fjeldtur eller bare vil have pålideligt tøj til det skiftende nordiske vejr, har Haglöfs løsningen. Hos Outdoorxperten.dk finder du et stærkt udvalg af jakker, bukser, undertøj, rygsække og sko – alle skabt til maksimal ydeevne og komfort.

Med avancerede materialer som GORE-TEX, Polartec og genanvendt polyester tilbyder Haglöfs produkter, der beskytter, ånder og holder til hård brug. Samtidig er der stor fokus på bæredygtighed – med PFC-fri imprægnering, bluesign®-certificerede materialer og design, der holder i mange år.

Haglöfs er for dig, der stiller høje krav til dit udstyr og ønsker kvalitet med omtanke. Uanset om du skal på dagstur, længere ekspedition eller bare vil have pålideligt gear til hverdagsbrug, finder du det hos Outdoorxperten.dk.

Læs mere >>
Vis som Gitter Liste

Varer 1-12 af 224

Faldende orden
Side
pr. side

Haglöfs – Skandinavisk funktionalitet til krævende eventyr

I over 100 år har Haglöfs været et af de mest respekterede outdoorbrands i Skandinavien. Grundlagt i Sverige i 1914 har brandet en stærk tradition for at udvikle tøj og udstyr, der kan modstå barske forhold og samtidig levere høj komfort og ydeevne. Hos Outdoorxperten.dk finder du et af Danmarks bedste udvalg af Haglöfs – fra slidstærke jakker og bukser til tekniske rygsække, sko og undertøj.

Bæredygtighed og innovation i højsædet

Haglöfs har længe været frontløber inden for bæredygtig produktion. De anvender bluesign®-certificerede materialer, PFC-fri imprægnering og genanvendte fibre i en stor del af deres sortiment. Produkterne er designet med lang levetid i fokus, hvilket gør Haglöfs til et oplagt valg for både den bevidste forbruger og den kompromisløse friluftsentusiast.

Eksempelvis er deres skaljakker fremstillet i avanceret GORE-TEX, der kombinerer 100 % vandtæthed med høj åndbarhed – ideelt til både fjeldvandring og våde efterårsdage. Deres fleecetrøjer og softshelljakker tilbyder et varmt, fleksibelt og let lag-på-lag system til alle klimaer.

Perfekt pasform og komfort

Uanset om du vælger vandre- og fritidsbukser, outdoorsko eller funktionelt undertøj, er pasform og bevægelsesfrihed altid i top. De ergonomiske designs tilpasser sig kroppens bevægelser, og justeringsmuligheder gør det nemt at tilpasse tøjet til dine behov.

Udvalgte Haglöfs produkter hos Outdoorxperten.dk

Funktionelt tøj til alle årstider

Haglöfs’ kollektion spænder bredt – fra varme vinterjakker og mellemlag til lette jakker til forår og sommer. Det giver dig mulighed for at sammensætte et optimalt lag-på-lag system uanset vejr og destination.

Kombinér med andet kvalitetsudstyr

Haglöfs fungerer perfekt sammen med produkter fra fx:

Andre relevante links

Derfor skal du vælge Haglöfs

✔ Gennemtestet funktionalitet til nordiske forhold

✔ Miljøvenlige og slidstærke materialer

✔ Stilrent, teknisk design med høj komfort

✔ Et brand med historie, innovation og ansvarlighed

Se hele udvalget af Haglöfs produkter hos Outdoorxperten.dk og vælg udstyr, der gør dine ture bedre, lettere og mere komfortable – uanset hvor du skal hen.

Haglöfs

Haglöfs er mærket til dig, der går op i kvalitet, komfort og ikke mindst bæredygtighed. I mere end 100 år har det svenske outdoorbrand forsynet særligt de nordiske lande med tøj og udstyr til outdoor, herunder soveposer, jakker, vandrerygsække, T-shirts og meget mere. Faktisk er det gået så godt, at de i dag kan bryste sig af at være Nordens største leverandør af friluftsgrej og -tøj med et sortiment på mere end 500 forskellige produkter, som hele tiden vokser og udvikler sig. Du kan dog også finde Haglöfs produkter i lande som Frankrig, England, Spanien, Italien, Holland, Østrig og Japan.

Hos Outdoor Xperten fører vi et bredt udvalg af Haglöfs produkter, som vi til hver en tid vil anbefale, hvis du er på udkig efter det bedste af det bedste – uanset om du er professionel udøver eller blot entusiastisk naturnyder. Find dine favoritter i sortimentet, og bestil det hele hjem til dig i dag. 

Til alle typer udendørs aktiviteter

Når du vælger Haglöfs, får du ikke bare udstyr i en god kvalitet, men også udstyr, der er skabt til helt specifikke formål. Til nogle aktiviteter, hvor man ofte sidder stille i mange timer i træk, er isolering og vandtæthed nogle af de vigtigste egenskaber. Skal du derimod bevæge dig meget og have et højt aktivitetesniveau, er det vigtigt med bevægelighed, åndbarhed og høj slidstyrke. Derfor har Haglöfs også udviklet produkter med afsæt i specifikke udendørs aktiviteter, f.eks.:

  • Jagt
  • Fiskeri 
  • Klatring
  • Bjergbestigning
  • Vandring
  • Skisport
  • Sejlads

Det betyder selvfølgelig ikke, at tøjet kun kan bruges til det ene formål. Haglöfs tænker nemlig i lag-på-lag, så meget af tøjet er egnet til flere forskellige discipliner, alt efter hvordan du bruger det.   

Skabt i Norden med hjælp fra de bedste

Haglöfs lange rejse startede i Sverige i 1914, da Wiktor Haglöf, søn af en skovarbejder, begyndte at lave vandrerygsække til de lokale skovarbejdere, landmænd og skolebørn i området. Derfra voksede virksomheden støt, flere og flere blev ansat, og det tog for alvor fart op gennem 90’erne med lanceringen af bl.a. Climber-serien, der bestod af rygsække til bjergbestigere, samt vandrestøvlerne To-Go, der blev udviklet i samarbejde med en ortopæd. Støvlerne kom med en opbevaringspose med udstrækningsøvelser trykt på ydersiden, hvilket er et perfekt eksempel på, hvordan Haglöfs altid har taget komfort og kroppens velvære meget seriøst. 

Rygsækkene i Climber-serien blev desuden testet og afprøvet af Lars Kronlund, som var den første svensker, der besteg Mount Everest, og efterfølgende anvendt af Göran Kropp på hans mange ekspeditioner som eventyrer.

I dag har Haglöfs allieret sig med en lang række elitesportsudøvere og outdoorentusiaster, herunder bl.a. skisportsudøvere, orienteringsløbere, snowboardere, outdoor-fotografer, terrænløbere, eventyrere og mountainbikere. Disse folk er med til at teste og afprøve tøjet og udstyret i udviklingsfasen, så man er helt sikker på, at produkterne kan stå distancen i det nordiske klima. 

Vandrerygsække til alle dine ture 

Det hele startede med rygsække, og dén sti er Haglöfs fortsat ud af. I dag har de et sortiment bestående af:

  • Daypacks
  • Vandrerygsække
  • Mountaineering rygsække
  • Rygsække til børn
  • Skitasker
  • Duffelbags
  • Computerrygsække
  • Tilbehør, f.eks. flight bags og raincovers

Haglöfs rygsække og tasker har mange forskellige funktioner, der hver især er tiltænkt bestemte formål. Den populære Haglöfs Floda Rygsæk er f.eks. superpopulær på grund af det stilrene design og dens tilpassede funktionaliteter såsom et rum beregnet til en bærbar computer, stor rummelighed og en vand- og skidtafvisende overfladebehandling. Det hele selvfølgelig i den velkendte Haglöfs-kvalitet. 

En anden populær model er Haglöfs Backup Rygsæk, der formentlig er den mest populære i sortimentet, og som du måske har set ude omkring i det danske landskab. Ligesom Floda rygsækken er dette en daypack, men i den lidt mere praktiske ende. Haglöfs Backup rygsæk anvendes hyppigt til weekend- og dagsture og som hverdagsrygsæk. Den er lavet i 100 % genanvendte miljøvenlige materialer, har plads til en bærbar computer, kraftige skulderremme med hofte- og brystspænder, en vand- og snavsafvisende overflade og en forstærket bundplade, der beskytter mod slid fra sten og grove underlag. 

Foruden de to populære daypack-modeller finder du modellerne Tight, Vide, Kisel, Ånga og mange flere i forskellige kapaciteter og størrelser her hos Outdoor Xperten. 

PROOF™ fra Haglöfs

Haglöfs har siden 1990’erne anvendt Gore-Tex® i store dele af deres sortiment, fordi det sikrer en god balance mellem vindtæthed, vandtæthed og åndbarhed i tøjet. I 2018 udkom de så med deres egne tekstiler, PROOF™ og ECO PROOF™, der er udviklet med nøje udvalgte vind- og vandtætte materialer.

ECO PROOF™ er skabt med afsæt i et lavt klimaaftryk. Tekstilerne er, udover at være komplet vindtætte, vandtætte og åndbare, utroligt holdbare, genanvendte og/eller bluesign®-certificerede.

PROOF™ er udviklet til at være ekstra strækbart og behandlet med en miljøvenlig vandafvisende overflade fri for flourkarbon. PROOF™ er ligesom ECO PROOF™ både vindtæt, vandtæt og åndbart og skabt til at holde i årevis. 

Foruden de to PROOF™-udgaver, kan du også finde Haglöfs eget CLIMATIC™-mærke. Climatic-tekstilet er skabt til ekstra hårde miljøer og ekstreme aktiviteter, der kræver tøj med ekstra slidstyrke, men som stadig skal være åndbart, bevægeligt og komfortabelt. CLIMATIC™ kommer i forskellige udgaver, herunder Rugged, Mid, Mid Blend og Lite.  

Du finder stadig Gore-Tex® brugt i flere af Haglöfs produkter, bl.a. mange af deres vandrestøvler og -sko, og du kan være helt sikker på, at det ikke er tilfældigt, når Haglöfs vælger det ene frem for det andet. Hvert produkt er markeret eller navngivet med den respektive tekstil eller behandling, så det er let at navigere i, hvis du er på udkig efter noget bestemt.

Spar ikke på ekstraudstyret

De fleste kan tænke sig til, at de selvfølgelig skal have en varm jakke med på skiferie og et par gode, vandtætte overtræksbukser, så sne, vand og kulde ikke trænger ind under tøjet. Men du tænker måske ikke over, at en beskyttende pung, en hue i god kvalitet, et par inderhandsker eller en balaclava kan være en mindst lige så god investering i din egen komfort. 

En af årsagerne til Haglöfs store sortiment er, at de også har brugt rigtig mange år og ressourcer på at udvikle det perfekte ekstraudstyr til dine udendørs aktiviteter, f.eks. Haglöfs Wallet, der beskytter dine værdigenstande, såsom kreditkort og telefon, når du er ude. 

Foruden Haglöfs fantastiske handsker, f.eks. deres Bow Glove til damer og herrer, har de også udviklet et par Liner Gloves, der er tynde handsker, som kan bruges under et par kraftige luffer eller handsker for ekstra isolering og varme. Et rigtig godt stykke ekstraudstyr, der fylder minimalt i rygsækken.

De bedste sko og støvler til outdoor og vandring

Et par gode vandresko er fuldstændig essentielt, når du skal på lange gåture ud i det fri. De støtter nemlig dine fødder alle de rigtige steder, beskytter dig mod underlaget og hjælper dig til at stå godt fast i alle typer terræn. 

Vandresko og -støvler til herrer og damer kommer i mange modeller, der kan være tunge og lette, stive og fleksible, høje og lave, med og uden hælkappe og med forskellige slags såler og niveauer af svangstøtte. Derfor kommer Haglöfs vandrestøvler og -sko også i mange forskellige kollektioner, bl.a.:

  • Haglöfs Skuta
  • Haglöfs Ridge
  • Haglöfs Duality 
  • Haglöfs Trail Fuse
  • Haglöfs Krusa 

Dit valg af vandresko afhænger meget af, hvilken type tur du skal på og i hvilket vejr. Skal du ud i regn og blæst, så er et par vandtætte sko at foretrække, mens et par med fokus på åndbarhed er velegnede til solskinsture og varme. Og så har det selvfølgelig stor betydning, om du skal gå rundt i kuperet terræn, eller om det meste foregår på fortove og stier.

Haglöfs har desuden et stort sortiment af fritidssko, som er perfekte til hverdag, arbejde og gåture. Find et bredt udvalg af Haglöfs sko til mænd og kvinder her hos os.

Less Is More – en letvægtskollektion

Haglöfs letvægtskollektion hedder L.I.M, der står for Less Is More. Det betyder kort sagt, at alle produkterne skal veje så lidt som muligt – ned til mindste gram. Alle små detaljer er tænkt ind i forsøget på at skrabe ethvert overflødigt gram af; lynlåse, snørebånd, knaphuller og fyld. Det betyder til gengæld også, at L.I.M-kollektionen er et sikkert valg, hvis du går efter produkter og tøj i letvægtsafdelingen. 

L.I.M-kollektionen indeholder alt fra jakker og bukser til rygsække og fodtøj, så der er mange gram at spare over hele linjen. Letvægtstøj er rigtig godt til den ambitiøse vandrer, der tager på lange ture med alt sit grej på ryggen. Når kroppen er ved at være træt, kan et halvt kilo nemlig gøre en kæmpe forskel for både dine ben, dine fødder og din ryg. Enhver form for ubehag kan lynhurtigt gøre turen til en træls fornøjelse, så derfor kan letvægtsudstyr vise sig at være en rigtig god investering. 

Invester i lang levetid, og spar penge

I 90’erne lancerede Haglöfs en kampagne under sloganet ”Spar penge – køb dyrere tøj”. Og selvom paradokset er til at få øje på, så er der noget om snakken. Produkter i høj kvalitet holder nemlig længere end det, vi kender fra fast fashion-industrien, og derfor kan du på sagt spare rigtig mange penge på at investere i gode materialer med høj slidstyrke. Tilmed er det dyre tøj mere behageligt at have på og bedre for miljøet, så det kan godt betale sig at kigge mod de gode brands.

Et af de tiltag, Haglöfs arbejder intensivt med, er, at tøjet skal være let at reparere. Når tøjet er let at reparere, er det nemlig også typisk både billigere og mere tilgængeligt, og det er et incitament til at gå ned til f.eks. en skrædder frem for at købe nyt. Det betyder altså, at du kan have Haglöfs produkter med dig i rigtig mange år, hvis du også husker at pleje og vedligeholde dem. 

Du kan finde et håndplukket udvalg af plejeprodukter til forskellige tekstiler fra Fabsil, Fjällräven, Gateway1, Granger’s, Hanwag, Hestra og Petromax lige her. 

Fokus på bæredygtighed og klima 

Haglöfs har gennem årene haft stor fokus på bæredygtighed i hele deres værdikæde, hvilket blandt andet indebar, at de i midten af 00’erne tilføjede ”ansvarlighed” til forretningskonceptet, blev bluesign®-certificerede og ansatte en direktør for bæredygtighed. Siden da har virksomheden sat sig ambitiøse mål for deres produktion og transport og stillet høje krav til deres leverandører inden for emner som dyrevelfærd, CO2-udledning og social ansvarlighed. 

I det hele taget går Haglöfs langt for at reducere deres klimaaftryk i alt, hvad de foretager sig, så længe det ikke går ud over kvaliteten af produkterne. For netop kvaliteten er med til at sikre, at rygsække, skjorter, sko, bukser og jakker holder så godt, at det kun skal skiftes ud meget sjældent, og at produktet desuden er let at reparere, hvis der skulle gå noget i stykker. 

Når Haglöfs bestræber sig på at reducere deres aftryk, kigger de bl.a. på faktorer som:

  • Grøn og vedvarende energi
  • Hvordan produkterne transporteres rundt i verden
  • Produktionsfaciliteter og -metoder
  • Alle former for spild i forbindelse med fremstillingen
  • Bæredygtige materialer og deres leverandører 
  • Støtte til projekter, der bidrager til klimaets sundhed 

Når du køber tøj og udstyr fra Haglöfs, støtter du altså også op om en ansvars- og miljøbevist organisation med et stærkt og tidssvarende værdisæt og et urokkeligt etisk kompas. 

Varme og beskyttelse med Haglöfs jakker og bukser

Friluftslivet kræver ordentligt udstyr. I hvert fald, hvis du vil have mest muligt ud af oplevelsen, vil spise ordentligt, sove godt og generelt føle dig godt tilpas i kroppen. Når du opholder dig og overnatter i det fri, er du ekstremt disponeret for vejrets omskiftelighed, og derfor er det vigtigt, at du er klædt ordentligt på til årstiden – både om dagen og om natten. Her har valg af liggeunderlag og sovepose også stor betydning.

I de kolde måneder skal tøjet kunne holde dig varm og holde vind og vand ude, mens behovet i de varme måneder er høj åndbarhed og god ventilation – måske endda UV-beskyttelse. Hvis du er på f.eks. vandretur eller en anden type tur med et højt aktivitetsniveau, så har du tilmed brug for noget tøj, der sidder godt, som ikke strammer, men lader dig bevæge dig frit rundt i naturen, mens det samtidig beskytter dig mod f.eks. insektbid og grene. 

Haglöfs overtøjssortiment besidder alt, herunder:

  • Skaljakker
  • Dunjakker
  • Veste
  • Fleecetrøjer
  • Parkafrakker
  • Skalbukser 

Der er altså rig mulighed for at klæde dig på til klimaet med Haglöfs. Foruden overtøj finder du også masser af skønne uldtrøjer, varmt undertøj, vandrebukser og meget mere, der alt sammen er lavet med din komfort i centrum.

De bedste outdoorbrands samlet ét sted

Selv de mest garvede friluftsmennesker kan vist nikke genkendende til, at universet omkring friluftsliv og outdoor kan være lidt en jungle at finde rundt i, især som nybegynder. Og det er ikke så mærkeligt, for der findes tusindvis af brands, der alle mener, de har det bedste grej, og et utal af forskellige typer udstyr og fremgangsmåder, man skal tage stilling til. 

Som online udbyder af outdoortøj og -udstyr har vi den fordel, at vi kan samle alle de bedste produkter fra de bedste brands ét sted. Så det har vi gjort. Her hos Outdoor Xperten finder du godt grej fra mærker som Hanwag, Fjällräven, Merrell, Primus, Trangia og mange flere. På den måde kan du altså hurtigt browse gennem alle produkterne fra de forskellige udbydere og let sammenligne dem på tværs af produktbeskrivelserne. 

Hvis du alligevel synes, det er fuldstændig umuligt at vælge, så er vi heldigvis et hold af naturnørder og outdoorentusiaster af forskellig art, som er klar til at hjælpe dig godt på vej. Teamet består af alt fra lystfiskere og jægere til cykelfolk, løbere og vandreentusiaster, som hver især har gjort sig mange erfaringer inden for sit felt og kan vejlede ud fra personlige erfaringer.

For at sikre, at du altid har adgang til råd og vejledning, har vi valgt at holde vores kundeservice åben 362 dage om året. Så er der rig mulighed for at finde et tidspunkt, der passer dig. Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge ind i en af vores butikker i Esbjerg, Hvide Sande eller Holstebro. Der står vores dygtige medarbejdere klar til at betjene og hjælpe dig.

Shop Haglöfs online 

Hvis du er blevet sikker på, at dit næste tøj eller udstyr til outdoor skal være fra Haglöfs, så er du kommet til det rette sted. Hos Outdoor Xperten finder du nemlig et stort og solidt udvalg af Haglöfs til damer og herrer, både Haglöfs rygsække, Haglöfs vandresko, Haglöfs jakker, Haglöfs soveposer og meget mere. Mangler du andet, kan du let sortere blandt kategorier og brands øverst på siden og købe det hele samlet, så du modtager alt det, du skal bruge, på én gang.

Vi tilbyder betaling med gængse kreditkort som Dankort, Visa og MasterCard, men vi tilbyder også delbetaling med Viabill, hvis du gerne vil sprede beløbet ud på flere måneder, f.eks. fordi du ikke har råd til at betale det hele på én gang.

Det eneste, du skal gøre, er at finde dine favoritprodukter, lægge dem i kurven, udfylde dine oplysninger og vælge leverings- og betalingsmetode – derfra klarer vi resten, og du skal blot læne dig tilbage og vente på at modtage din pakke. 

© 2015 Outdoorxperten.dk. All Rights Reserved.